Jeg følger dig flere steder - dit gode arbejde og din tydelige omsorgsfulde stemme og tak for at bruge den. Jeg har først netop nu fået lytte til denne podcast og ikke i rækkefølge, men nu nåede jeg frem til første afsnit og vidste ikke, at du var syg med kræft. Det er jeg virkelig ked af at høre og håber, du kommer godt igennem <3
Derudover ville jeg sige tak for denne smukke morgensamling. Jeg ville ønske, at jeg havde taget et højskoleophold, da jeg var ung - jeg har taget mange gode sommerferieuger på højskoler rundt i landet i stedet og nu vil jeg glæde mig til at lytte med her mere regelmæssigt fremover.
Tak, god sommer, god energi og god bedring herfra Aarhus.
Jeg lærte dig og dit arbejde med Rodfæste at kende i forbindelse med et arrangement i København en novemberaften for et par år siden. Jeg var i Danmark med min kone og tog vi ind til arrangementet fordi Rune Hjarnø Rasmussen deltog (som jeg havde fulgt og støttet i en del år). Da vi tog derfra, var jeg fast besluttet på at finde mere om dit arbejde, og det blev altså her på Substack.
Vi læser jo meget af det sammen kan jeg høre, Wall Kimmerer, Martin Shaw, og sikkert flere. Men det der rører ved mig i denne podcast, er dine refleksioner om at tilhøre, både landet såvel som en stamme. Og det at videregive ”bone memory” til kommende generationer, i mit tilfælde til mine børnebørn, efter at have forsøgt (måske forfejlet) at videregive til mine børn. Jeg har boet i Island i snart 30 år, halvdelen af mit liv, hvor jeg prøver at komme til at tilhøre landet, og kulturen, ved at vandre alene i dagevis i det ubeboede. Men stammen kan jeg ikke finde, den er vel som så mange andre steder blevet opslugt af det moderne liv, som du jo også så fint beskriver i denne podcast. Det jeg ikke fik fra min stamme som barn, bliver jeg nødt til selv at finde, ved bl.a. at læse det du skriver, og Martin Shaw, og lytte til Rune Hjarnø, og ja måske ved at vandre.
Hvis vi bare havde muligheden for at sættes os omkring bålet (hvor mennesker har samles i tusindvis af år, og videregive bone memory.
Det blev måske lidt rodet, men ja, bare lige fra hoften (på min nattevagt).
Tusind tak for denne første Rodfæste podcast, jeg vil videresende den til dem jeg tror på vil kunne værdsætte dens budskab, også vil jeg glæde mig til næste afsnit.
Det gør mig ondt at høre om din kræft. "Gangi þér vel"
Tak for dine ord, Jan Aksel. Dejligt at høre, at det vækker genklang hos dig. Jeg kan i hvert fald virkelig spejle mig i den søgen og ensomhed, som du beskriver.
Jeg ville ønske, at du kunne komme med til vores Jordiske Aftener. Det er er første gang jeg føler at have fundet noget af det fællesskab, som jeg har savnet så længe. Mon der er grundlag for at lave noget lignende hos jer i Island?
Tusind tak for invitationen til Jordisk Aften, Andreas.
Jeg har skrevet mig på Jordisk Aften postlisten, så hvem ved? måske holder I noget på et tidspunkt hvor jeg er i Danmark, og så kommer jeg.
Jeg bor i det nordøstlige Island, ca. 500 km fra Reykjavik, i en lille bygd med 2500 mennesker, så grundlag for Jordisk Aften her tvivler jeg på. Jeg har jo snakket en del med dem der bor her, og det er lidt som om jeg kommer fra månen.
Men nu går jeg i fjeldet igen (og tager min kone med i denne omgang)
Jeg har længe haft det som dig. Jeg tænkte, at mine naboer heller ikke rigtigt ville være interesserede i sådan noget som Jordisk Aften. Men her til Skt. Hans sang vi en temmelig animistisk fællessang, som jeg har skrevet. Og der var virkelig god respons på den! Jeg tror nogengange, at man må starte med den praktiske udlevelse af værdierne, og så kommer de store tanker og begreber i anden række.
Tak for endnu et tankevækkende indspark. Jeg kan godt lide dit nye format som en morgensamling. Den minder mig om min gamle højskoletid, hvor jeg for første gang oplevede at få opfyldt den knoglelængsel jeg bærer på, at være forbundet. En længsel som jo er meget nært beslægtet med din længsel efter at have rodfæste. Lige nu, hvor jeg har valgt at opsige mit job for at se om det ikke er muligt at få et mere konstruktivt og sundt arbejdsliv, mærker jeg den i særlig høj grad. Jeg har valgt et fælleskab fra - og hvor jeg troede at det at vælge et arbejdsliv fra, der tog mere end det gav, ville give mig fornyet energi til at søge nye udfordringer - så har det at jeg har valgt et fælleskab fra gjort at jeg har mindre energi. Det er ret tankevækkende. Det er ikke fordi jeg er ensom. Jeg har masser af mennesker i mit liv som jeg ægte og uforstilt kan dele mine tanker og bekymringer med - men jeg er ikke forbundet til et fællesskab lige nu. Jeg skal skabe alting selv. Og jeg ved, at jeg tit har haft den følelse selv om jeg har været en del af et fælleskab - at jeg ikke har følt mig ægte forbundet med det. I mine knogler sidder det også lidt som noget der kan være farligt og sårbart - hvorfor ved jeg ikke helt præcist. Det føles næsten som om det rækker ud over mig og mit liv - rækker længere tilbage i tiden til andre generationer før mig. Men din 'morgensamling' har sat nogle tanker i gang om denne længsel - så tak for det Andreas :-)
Det er så dejligt at vide, at du lytter med, Martin. Tak for dine refleksioner – jeg kan genkende meget af det, som du beskriver: At søge fællesskabet, savne fællesskabet, og så alligevel ikke altid føle sig ægte forbundet med det, når man er i det.
Det er som om, at det kan være svært at give sig hen. For alvor at høre til.
Kære Andreas
Jeg følger dig flere steder - dit gode arbejde og din tydelige omsorgsfulde stemme og tak for at bruge den. Jeg har først netop nu fået lytte til denne podcast og ikke i rækkefølge, men nu nåede jeg frem til første afsnit og vidste ikke, at du var syg med kræft. Det er jeg virkelig ked af at høre og håber, du kommer godt igennem <3
Derudover ville jeg sige tak for denne smukke morgensamling. Jeg ville ønske, at jeg havde taget et højskoleophold, da jeg var ung - jeg har taget mange gode sommerferieuger på højskoler rundt i landet i stedet og nu vil jeg glæde mig til at lytte med her mere regelmæssigt fremover.
Tak, god sommer, god energi og god bedring herfra Aarhus.
Kh Sarah
Kære Sarah
tak for din besked. Dejligt at vide, at du lytter med – og sender gode tanker min vej. Det har jeg brug for. ❤️🩹
kh Andreas
Kære Andreas.
Jeg lærte dig og dit arbejde med Rodfæste at kende i forbindelse med et arrangement i København en novemberaften for et par år siden. Jeg var i Danmark med min kone og tog vi ind til arrangementet fordi Rune Hjarnø Rasmussen deltog (som jeg havde fulgt og støttet i en del år). Da vi tog derfra, var jeg fast besluttet på at finde mere om dit arbejde, og det blev altså her på Substack.
Vi læser jo meget af det sammen kan jeg høre, Wall Kimmerer, Martin Shaw, og sikkert flere. Men det der rører ved mig i denne podcast, er dine refleksioner om at tilhøre, både landet såvel som en stamme. Og det at videregive ”bone memory” til kommende generationer, i mit tilfælde til mine børnebørn, efter at have forsøgt (måske forfejlet) at videregive til mine børn. Jeg har boet i Island i snart 30 år, halvdelen af mit liv, hvor jeg prøver at komme til at tilhøre landet, og kulturen, ved at vandre alene i dagevis i det ubeboede. Men stammen kan jeg ikke finde, den er vel som så mange andre steder blevet opslugt af det moderne liv, som du jo også så fint beskriver i denne podcast. Det jeg ikke fik fra min stamme som barn, bliver jeg nødt til selv at finde, ved bl.a. at læse det du skriver, og Martin Shaw, og lytte til Rune Hjarnø, og ja måske ved at vandre.
Hvis vi bare havde muligheden for at sættes os omkring bålet (hvor mennesker har samles i tusindvis af år, og videregive bone memory.
Det blev måske lidt rodet, men ja, bare lige fra hoften (på min nattevagt).
Tusind tak for denne første Rodfæste podcast, jeg vil videresende den til dem jeg tror på vil kunne værdsætte dens budskab, også vil jeg glæde mig til næste afsnit.
Det gør mig ondt at høre om din kræft. "Gangi þér vel"
Venlige hilsner fra Island, Jan Aksel
Tak for dine ord, Jan Aksel. Dejligt at høre, at det vækker genklang hos dig. Jeg kan i hvert fald virkelig spejle mig i den søgen og ensomhed, som du beskriver.
Jeg ville ønske, at du kunne komme med til vores Jordiske Aftener. Det er er første gang jeg føler at have fundet noget af det fællesskab, som jeg har savnet så længe. Mon der er grundlag for at lave noget lignende hos jer i Island?
Tusind tak for invitationen til Jordisk Aften, Andreas.
Jeg har skrevet mig på Jordisk Aften postlisten, så hvem ved? måske holder I noget på et tidspunkt hvor jeg er i Danmark, og så kommer jeg.
Jeg bor i det nordøstlige Island, ca. 500 km fra Reykjavik, i en lille bygd med 2500 mennesker, så grundlag for Jordisk Aften her tvivler jeg på. Jeg har jo snakket en del med dem der bor her, og det er lidt som om jeg kommer fra månen.
Men nu går jeg i fjeldet igen (og tager min kone med i denne omgang)
Du er i hvert fald meget velkommen!
Jeg har længe haft det som dig. Jeg tænkte, at mine naboer heller ikke rigtigt ville være interesserede i sådan noget som Jordisk Aften. Men her til Skt. Hans sang vi en temmelig animistisk fællessang, som jeg har skrevet. Og der var virkelig god respons på den! Jeg tror nogengange, at man må starte med den praktiske udlevelse af værdierne, og så kommer de store tanker og begreber i anden række.
God tur i fjeldet!
Kære Andreas,
Tak for endnu et tankevækkende indspark. Jeg kan godt lide dit nye format som en morgensamling. Den minder mig om min gamle højskoletid, hvor jeg for første gang oplevede at få opfyldt den knoglelængsel jeg bærer på, at være forbundet. En længsel som jo er meget nært beslægtet med din længsel efter at have rodfæste. Lige nu, hvor jeg har valgt at opsige mit job for at se om det ikke er muligt at få et mere konstruktivt og sundt arbejdsliv, mærker jeg den i særlig høj grad. Jeg har valgt et fælleskab fra - og hvor jeg troede at det at vælge et arbejdsliv fra, der tog mere end det gav, ville give mig fornyet energi til at søge nye udfordringer - så har det at jeg har valgt et fælleskab fra gjort at jeg har mindre energi. Det er ret tankevækkende. Det er ikke fordi jeg er ensom. Jeg har masser af mennesker i mit liv som jeg ægte og uforstilt kan dele mine tanker og bekymringer med - men jeg er ikke forbundet til et fællesskab lige nu. Jeg skal skabe alting selv. Og jeg ved, at jeg tit har haft den følelse selv om jeg har været en del af et fælleskab - at jeg ikke har følt mig ægte forbundet med det. I mine knogler sidder det også lidt som noget der kan være farligt og sårbart - hvorfor ved jeg ikke helt præcist. Det føles næsten som om det rækker ud over mig og mit liv - rækker længere tilbage i tiden til andre generationer før mig. Men din 'morgensamling' har sat nogle tanker i gang om denne længsel - så tak for det Andreas :-)
Håber vi snart ses.
Kærlig hilsen,
Martin
Det er så dejligt at vide, at du lytter med, Martin. Tak for dine refleksioner – jeg kan genkende meget af det, som du beskriver: At søge fællesskabet, savne fællesskabet, og så alligevel ikke altid føle sig ægte forbundet med det, når man er i det.
Det er som om, at det kan være svært at give sig hen. For alvor at høre til.
Takk så mye.