En jordisk aften

Lidt om, hvad der skete, da vi holdt vores første Jordiske Aften den 23. oktober 2025.

Den 23. oktober 2025 holdt vi vores første Jordiske Aften i Kulturhuset Islands Brygge i København. Her samledes vi omkring 30 mennesker til en aften med fællesspisning, samtaler og sang.

Det var en rigtig dejlig, nærværende, ja, nærmest magisk aften. Hvis du gerne vil inviteres til kommende Jordiske aftener, har vi lavet et nyhedsbrev kun til kommende invitationer her:

Og hvis du kun lige er nysgerrig nok til at ville høre, hvad der skete, så kan du læse videre her…

Velkomst

Aftenen fandt sted lige efter Carina Lyalls samtale med Silja Henderson, og efter en hurtig omstilling kunne Henriette Mathilde Bachmann og jeg byde velkommen.

Som forklaring på, hvorfor vi havde taget dette initiativ læste jeg dette citat fra forfatteren og botanikeren Robin Wall Kimmerer op:

I “Braiding Sweetgrass” skriver jeg om dette spørgsmål: ‘vi siger, at vi elsker jorden, men elsker jorden også os? I et indfødt verdenssyn ville vi sige ‘helt sikkert. Moder Jord passer på os og giver os alt, hvad vi har brug for.’ Den ilt, som du og jeg indånder lige nu, var en gave fra planterne omkring os. Hver eneste kalorie, vi indtager, kommer i sidste ende fra fotosyntese.

Vi bliver holdt i live af planter. Og vi bliver til stadighed forundret og overvældet af alle de måder, hvorpå de gør det – al den skønhed, medicin, visdom, historier og kunst, som de giver os.

Alt dette hjælper os med at blive forelskede i jorden igen. Og det er denne følelse af kærlighed til verden, som jeg frygter, at vi har mistet. Det kan godt være, at vi forstår, hvordan verden virker, men hvis vi ikke kerer os om det, vil vi aldrig omsætte denne viden til handling.

Mange klimaforskere siger, at vi ved nok nu – ikke at vi ved alt, for det gør vi dælme ikke – men vi ved nok på nuværende tidspunkt til at forstå, hvad der foregår med klimaforandringerne.

Vi har information nok. Vi har planer nok. Vi har teknologi nok. VI har tilmed penge nok til at løse dette problem.

Men vi har ikke løst det! Hvad mangler?

Vi har alle redskaber til at løse det, men vi er lammede. Hvad mangler vi?

For mig at se er det fordi vi ikke har de fornødne værdier, der leder os til at bruge disse redskaber på en god måde.

Jeg tror, at de værdier og den moralske og åndelige ansvarsfølelse, der findes i oprindelige folks levevis, er den medicin, vi har brug for. For de hjælper os med at ændre den historie.

Det er ikke nok at forstå hvordan verden virker. Du må også være i en gensidig relation af kærlighed og taknemmelighed med den levende verden for at være i stand til at give dine gaver. For at drage omsorg.

Og jeg uddybede:

Det er denne omsorg, denne gensidighed, denne ansvarsfølelse, som vi gerne vil skabe skabe rum for med Jordiske Aftener: Et mødested og samlingspunkt for alle, der søger forbundethed og finder mening i både fortidige og oprindelige folks visdomstraditioner.

Vi drømmer om, at Jordiske Aftener kan være med til at understøtte og nære det økosystem af gensidig inspiration, kreativitet og handlekraft, der allerede spirer omkring animistiske værdier og praksis i Danmark.

Det er det, som musikeren Brian Eno kalder “scenius” – fællesskabets geni – i et forsøg på at sætte ord på det magiske, der opstår i det uforudsigelige og uventede, når mange forskellige ligesindede mødes på kryds og tværs og bidrager til et fælles miljø. For ingen af lever i et vakuum. Vores begejstring, nysgerrighed og mod bliver først hel, når den bliver delt.

Derfor sætter Jordiske Aftener fokus på samtalen og sammenskuddet. Vi vil skabe et rum, hvor der er plads til, at alle kan deltage og bidrage med det, de vil. Vi vil plante et frø, der måske en dag kan blive en del af en ansvarlig fælleskultur af gode forfædre og formødre.

Middag

Derefter blev maden sat på bordene og gæsterne fik lejlighed til at hilse på hinanden ved bordene og snakke sammen på kryds og tværs.

Det var en skøn blanding af folk. Fra to unge kvinder, der lige var blevet studenter, til erfarne ældre som Annette Høst – der har været en central figur i formidlingen af nordisk animisme og shamanisme i over 40 år. Og alt muligt indimellem.

Vores invitation lod til at have talt til folk, der ellers sjældent føler sig talt til. Hverken Henriette eller jeg kendte mere end en håndfuld af deltagerne i forvejen. Og flere fortalte mig i løbet af aftenen, at de i mange år havde følt sig så alene med disse tanker, denne søgen efter forbundethed – “jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen. Jeg havde en følelse af, er det virkelig bare mig, der er sær? Det er første gang, at jeg føler, at jeg har fundet de andre.”

Jeg sad til bords med en underviser fra Skovskolen i Nøddebo, der fortalte mig, at der er så mange i 30erne, 40erne og 50erne, der starter på naturvejleder-uddannelsen. Det er som om, at de kun kan give sig selv lov til at være ude i det fri, være i naturen, når de kan retfærdiggøre det overfor omverdenen med, at de tager en uddannelse. At det på en måde er arbejdsrelateret.

En anden ved bordet bekræftede, at det var fuldstændigt det samme med de mange, der tog en naturterapeut-uddannelse. Og jeg fortalte, at jeg kan genkende det fra mig selv. Det er svært at insistere på, at det er vigtigere alt muligt andet, jeg kunne gøre, at jeg har brug for at være alene, ude i skoven.

Og jeg kom til at tænke på det en anden ung kvinde havde delt til sidst efter Carina Lyall og Silja Hendersons samtale: “Når man føler sig magtesløs over alt det onde, der sker i verden, så der er en kraft i nærværet. I at insistere på at være tilstede – i kroppen, i sanserne, i det umiddelbare møde med omverdenen.”

Sammenskud

Efter middagen sang vi “Sensommervise”, og åbnede op for, at man kunne byde ind, hvis man havde noget man gerne ville dele eller tale om ud fra krage søger mage. Og dermed skabe et sammenskud af nye forbindelser på kryds og tværs.

Sammenskuddet gik også igen i oppyntningen, hvor flere deltagere havde taget imod vores opfordring til at medbringe efterårsblade, bær, grene og anden pynt. Bordene strålede af årstidens farver.

En gæst ved navn Lars havde tilmed medbragt små stykker egetrøske og fordelt dem på bordene. Han opfordrede til, at man kunne holde dem ind over stearinlysene og sprede deres gode duft ved bordene (indtil han opdagede, at stearin-lysene var af den kedelige LED-slags, på grund af det kommunale forbud mod åben ild i kulturhuset 😅).

Afslutning

Omkring kl. 21 samlede vi alle gæsterne i en cirkel for at runde aftenen af.

Da vi stod i rundkredsen sang vi først “Mørk er november” – det var som om, at sangen greb os alle – og da vi sang den anden gang vibrerede rummet imellem os.

Da tonen havde klinget ud bad vi alle deltagerne på skift sige et ord om, hvad de tog med sig. Jeg husker ikke ordene, men jeg husker ansigtsudtrykkene. Der var et nærvær, en tilstedeværelse imellem os… det føltes… kraftfuldt.

Næste gang…

Og om alt går vel, så gør vi det hele igen torsdag d. 11. december kl. 19-21.

Du kan få et solidt vegetarisk måltid for en 50’er. Køb billet her, hvis du vil være sikker på, at der er mad til dig (men du er også velkommen til bare at møde op, selvom du ikke køber billet eller ikke spiser med).

Det er vigtigt at understrege, at alt dette er et eksperiment og under løbende udvikling. Så næste gang kan sagtens forløbe anderledes end det, jeg har beskrevet herover. Det former sig efter de folk, der kommer, og det, de bringer med sig.

Du er mere end velkommen, uanset om du:

• Tænker på dig selv som animist og gerne vil finde et fællesskab

• Er fascineret af oprindelige folk i Det Globale Syd eller har dykket ned i de nordiske traditioner

• Er klimaaktivist eller artsambassadør

• Arbejder i krydsfeltet mellem natur og kunst

• Bare er nysgerrig

Og som sagt, kan du få direkte besked om kommende Jordiske aftener her:

Og: I første omgang holder vi Jordiske Aftener i København, men vi har allerede fået en henvendelse fra en, der gerne vil holde noget lignende i Thy. Og jeg drømmer selv om at holde noget i vores kommende fælleshus her i Bjergsted. Skriv endelig til mig, hvis du har mod på at afholde en Jordisk Aften der hvor du bor.

alt godt,

Andreas