Jeg bor i en lille landsby, hvor vi hele tiden gør hinanden tjenester: Kigger efter katten. Vander blomsterne. Låner værktøj. Passer hinandens børn. Låner en bil. Hjælper med at løfte tunge ting. Når man bor et lille sted er det meget tydeligere, at man er afhængig af hinanden.
Vi gør hinanden tjenester, fordi det er sådan vi bygger relationer. Du gør aldrig regnskabet op, fordi du hele tiden ønsker at forblive i relation. Der skal hele tiden været lidt ubalance.
Men det kræver, at vi ikke bare er gode til at give – men også er gode til at bede om hjælp – og til at tage imod. Det er at at nabo’e – naboskab som verb.
Her fortæller jeg om hvordan vi er naboer, der naboer.
Dette er det første Rodfæste-afsnit, hvor jeg taler uden et egentligt manuskript. Det frie ord gør det hele lidt langsommere og mere eftertænksomt. Min stemme var heller ikke så stærk denne dag, men jeg kan godt lide resultatet. Håber, at I har det på samme måde.
Shekufe Tadayoni Heiberg har påbegyndt opslagsværket “Livets Verber” – en ordbog med en ny form for verber, som skal vise os mennesker muligheden af at opfatte verdens dyr, planter osv. på andre måder, end vi er vant til. Nemlig med værdi i sig selv og som livsformer, som vi stadig har uendeligt meget at lære af. “At nabo’e” vil passe lige ind i bogen, hvis det ikke allerede er der.
Adam Wilson skriver et ugentlig nyhedsbrev under titlen The Peasantry School, som jeg varmt kan anbefale.
Desuden er Adam netop nu ved at samle 8 års erfaringer med radikal gavegivning og naboskab i bogen “This Food is a Gift: Practical Experiments in Neighborly, Non-Market Farming and Feeding”, som udkommer i foråret 2027. Du kan læse mere og støtte Adam og bogens udgivelse og udbredelse på hjemmesiden www.thisbookisagift.org.
Den svenske filmskaber Mattias Olson besøgte Adam Wilson sidste år, og lavede en lille film om Adams arbejde med naboskab. Den er en rigtig god introduktion, hvis du er nysgerrig på at høre mere om Adams arbejde og tanker:
Bjergsted Beboerforening har udgivet to bøger med titlen “Bjergsted – en landsby fortæller” med vidnesbyrd og erindringer fra gamle Bjergsted-borgere. Det er påfaldende, hvor meget disse historier minder om dem, som Adam Wilsons gamle naboer fortæller.
Jeg har ikke kunnet genfinde interviewet med præsten, der taler om de to forskellige slags bisættelsestaler.
Den afsluttende sang hedder “The Ballad of Old Sally”, og er skrevet, komponeret, spillet og indsunget af Sam Bliss – her i en live optagelse fra Bremen Cafe i Milwaukee, d. 15. januar 2026 (og ikke, som jeg vist kom til at sige, i en kælder i Vermont 🙈):
Her er teksten, så du kan læse med.
Stor og dybfølt tak til Sam for at lade mig bruge sangen her.
Tak for at lytte med! Hvis du sætter pris på denne podcast, så hjælper det mig forbavsende meget, hvis du lige trykker på ❤️ eller skriver en kommentar. Alt indhold her på Rodfæste er gratis for alle. Men det er så rart at få at vide, når ens ord vækker genklang hos andre.









