Hayao Miyazaki’s film Prinsesse Mononoke er et komplekst eventyr, hvor mennesker og ånder mødes og strides. Men Miyazaki siger selv, at historiens sande hovedperson er skoven, historien finder sted i: Den skov, der har levet i alle japaneres hjerter siden oldgamle dage.
For selvom Japan nu er et af de mest højteknologiske og industrialiserede lande i verden, så ligger tilknytningen til landskabet stadig lige under overfladen. Med Shinto – den oprindelige, indfødte religion i Japan – er landet fyldt med templer, altre, ceremonier, traditioner. Det er ikke bare gamle sagn. Det er levet hverdagsliv.
I Danmark ligger vores animistiske traditioner meget dybere begravet. De har overlevet i folketroen, i myterne, og i sproget – som sølverne svampetråde i undergrunden af vores fælles ubevidste. Der er stadig en skov i vore hjerter. Og selvom den ikke længere dækker vores bakker og dale, så kan den vækkes til live igen.
Det handler dette afsnit af Rodfæste om.
Dette afsnit af Rodfæste er baseret på nyhedsbrevet “Skoven i vore hjerter”, som jeg udgav d. 21. oktober 2024.
Du kan se Prinsesse Mononoke ganske gratis på Filmstriben.dk.
Citaterne fra Hayao Miyazaki kommer fra dette interview om arbejdsprocessen omkring Prinsesse Mononoke.
Du kan læse mere om Rune Hjarnø Rasmussen og hans arbejde med nordisk animisme på hans hjemmeside Nordicanimism.com.
Rune fortæller også om Ragnarok-myten og Ask Yggdrasil og meget mere i afsnit 10 af Danmarks Naturfredningsforening glimrende nye podcast Livets Kilde.
Jeg stødte først på begrebet biofoni og optagelsen af “Kvinder samler svampe” i BBCs science fiction-podcast-serie Forest 404. Det er en enormt vel-tilrettelagt fortælling fra en fjern fremtid, hvor livets balance er slået helt i stykker (og dog. Ikke alt er tabt, for noget lever videre – i glemte sprækker. Life finds a way).
Det jeg især godt kan lide ved serien er, at hvert afsnit er delt i tre: Dels selve historien, der fortælles, dels et interview bagom nogle af de idéer, der udfoldes i historien, dels et lydbillede, der vækker historie og idéer til live på en helt tredje og overraskende måde. I forbindelse med det første afsnit er der et glimrende, kort interview med musikeren Cosmo Sheldrake, der fortæller om biofoni, “Kvinder samler svampe” og om, hvordan menneskeskabt lydforurening påvirker livets kredsløb omkring os.
Citatet fra Cosmos bror Merlin Sheldrake kommer fra dette indlæg fra nyhedsbrevet Full of Noises.
Den afsluttende sang hedder “Kvinder samler svampe” – og kan findes på pladen The Music Of The Bayaka: Volume I – sammen med mange andre af Louis Sarno’s optagelser fra Bayaka-folket.
Stor og dybfølt tak til Bernie Krause og hans forlag Wild Sanctuary for at give mig tilladelse til at bruge optagelsen i sin fulde længde her. Jeg kan varmt anbefale at gå udforskning i deres store katalog af optagelser af biofoniske lydbilleder fra hele verden.
Tak for at lytte med! Hvis du sætter pris på denne podcast, så hjælper det mig forbavsende meget, hvis du lige trykker på ❤️ eller skriver en kommentar. Alt indhold her på Rodfæste er gratis for alle. Men det er så rart at få at vide, når ens ord vækker genklang hos andre.
